En uddannelse der øger din jobsikkerhed

Som industrioperatør bliver du en mere fleksibel medarbejder. Du får en bred forståelse for industriproduktion, og dine skole- og praktikforløb på uddannelsen gør, at du kan bidrage med ny viden og inspiration til virksomheden.

Fremtiden ser lys ud for de faglærte

Mange virksomheder mangler i dag faglærte medarbejdere.
Der er brug for faglærte, som kan arbejde med betjening, vedligehold og overvågning af avancerede produktionsanlæg i industrien. Ledigheden er lav og vil fortsætte med at være lav de kommende år. Hvis du uddanner dig nu, øger du dine muligheder for et fast job nu og i fremtiden.

Uddannelsen til industrioperatør

løbet af uddannelsen bliver du bl.a undervist i produktudvikling, produktion og service, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af industrianlæg og maskiner, samt arbejdsorganisering og engelsk.

Du bliver også undervist i, hvordan man sikrer en effektiv produktion. Her lærer du bl.a. om:

  • Samarbejde der øger produktivitet
  • Digitale redskaber og systemer til planlægning
  • Kvalitetsstyring
  • Teamwork
  • Forbedret udnyttelse af produktion og processer (lean)
  • Orden, sikkerhed, disciplin, rengøring og sortering (5S)

Undervisningen foregår bl.a. i projekter og grupper.

I løbet af uddannelsen bliver du også undervist i drift og vedligehold af industrianlæg og maskiner. Fx i:

  • Produktudvikling
  • Produktion og service
  • Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse
  • Engelsk
  • It

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve. Det er en prøve i det, du har lært på skolen og i din praktikvirksomhed. Når du har bestået prøven, får du et svendebrev, som bevis på at du har gennemført uddannelsen og må kalde dig faglært.

Bliv faglært industrioperatør på rekordtid!

Uddannelsen kan forkortes, hvis du har arbejdet i industrien.
Du kan også komme hurtigere igennem uddannelsen, hvis du fx har afsluttet AMU-kurser. Se om dine erfaringer kan få dig hurtigere gennem uddannelsen på euv25.dk.

Hvem beskæftiger industrioperatører?

I dag er der industrioperatører inden for bl.a. medicinal-, fødevare-, træ-, elektronik-, proces-, plast- samt jern- og metalindustrien.
Virksomheder som Arla Foods, Vola, Coloplast, Ib Andresen Industri, Haldor Topsøe og mange flere har alle industrioperatører i deres produktion. Arbejdsløsheden blandt færdiguddannede industrioperatører er meget lav.